Min rejse til Zanzibar 🏝️
- LocalAway

- 8. okt.
- 2 min læsning
Hej, mit navn er Caroline, og jeg er 20 år gammel. De sidste 4 uger har jeg været på en fantastisk rejse til Zanzibar med LocalAway 🌍✈️ og det har været en oplevelse, jeg sent vil glemme 💛
Jeg har rejst en del før, men det her var noget helt andet. Det føltes ikke bare som en ferie, det føltes som at være en del af noget større 🤝 Vi lærte om den lokale kultur direkte fra dem, der lever der, og vi fik lov til at opleve hverdagen på tæt hold 🏠🌴
Jeg valgte tre workshops: børnehave, paddleboarding og movement 🏄🏽♀️🏃♀️
I børnehaven fik vi en helt særlig mulighed for at komme tæt på de lokale børn og deres hverdag 🎨👶 Vi planlagde aktiviteter og lege, svømmede sammen og skabte masser af glæde og grin det var virkelig rørende og lærerigt på samme tid 🥹💫
I paddleboarding-workshoppen handlede det ikke kun om at stå på boardet, men også om naturen. Vi sejlede gennem mangroveskove, lærte om deres betydning for økosystemet og hjalp med at plante nye træer og samle plastik. ♻️🌱
I min sidste uge deltog jeg i movement-workshoppen. Hver morgen startede vi med en løbetur til et lokalt fitnesscenter, hvor vi dyrkede forskellige former for træning som styrketræning, bodypump og boksning. Bagefter gik vi videre til afrodance-workshoppen, hvor vi lavede yoga, pilates og meditation. Det var den perfekte balance mellem bevægelse og afslapning og en oplagt måde at opleve den lokale træningskultur på 🧘♂️🏋️♀️
Udover workshopsene har vi været på en masse fede ture i weekenderne 🚐☀️
Vi boede fx på hyggelige hoteller i Kendwa og Paje, hvor der var tid til både afslapning og oplevelser. I Paje nød vi dagene ved poolen og aftenerne med karaoke og strandfest virkelig god stemning og så hyggeligt at være samlet. I Kendwa boede vi igen lige ved stranden, og jeg prøvede at skydive, hvilket var noget af det vildeste, jeg nogensinde har gjort! Om aftenen spiste vi middag i solnedgangen det var magisk 🌅
En af de helt store højdepunkter var selvfølgelig også safarien 🐘🦒, hvor vi så en masse vilde dyr det føltes næsten uvirkeligt at være så tæt på dem.
Men det allerbedste ved rejsen har nok været fællesskabet 👭👬 At rejse sammen med andre unge, som man ikke nødvendigvis kendte på forhånd, men som man hurtigt blev tæt knyttet til. Vi har grinet, udforsket og oplevet så meget sammen og jeg har fået venskaber, jeg aldrig ville have været foruden 💛
Jeg vil helt klart anbefale LocalAway til alle, der overvejer et sabbatårsophold fyldt med mening, oplevelser og fællesskab 🌍✨
















Kommentarer